Med strukturreformen har regionerne overtaget ansvaret for den regionale erhvervsudvikling. Der er etableret i alt 6 vækstfora. RV'ernes opgaver er at:
- Overvåge regionale og lokale vækstvilkår
- Udarbejde en regional erhvervsudviklingsstrategi
- Indstille om medfinansiering til regionerne
- Indstille om strukturfondsstøtte
I Hovedstadsregionen er der direkte fokus på udviklingen af videnserviceerhvervet. Konkret ser det ud til, at der skal iværksættes et analysearbejde, der skal belyse videnservicerhvervets betingelser, muligheder og vækstpotentialer. Endvidere er der fokus på, hvilke typer af internationale servicevirksomheder, der karakteriserer regionen.
I region Midtjylland er der et særligt initiativ inden for erhvervsservice/ledelse, herunder fokus på kvalitetsudvikling i rådgivningssystemet.
I de øvrige regioner er der ikke initiativer, der direkte er målrettet videnservicerhvervene. der er imidlertid i samtlige RV'er fokus på vækstiværksættere, kompetenceudvikling mm. Her er det afgørende, at den private rådgiverbranche bringes bedst muligt i spil - et forhold som fra DMR's side er pointeret over for Erhvervs- og Byggestyrelsen og som også vil blive fremført af DI-repræsentanten i de enkelte fora.
DMR medlemsinteresserne skønnes i øvrigt primært at ligge omkring:
- Analyser, som skal gennemføres som led i udredningsarbejder
- Nye services som bliver udbudt til virksomheder
- Udviklings- og demonstrationsprojekter, som gennemføres i forbindelse med handleplanerne for de forskellige vækstfora.
Hvis DMR skal have indflydelse på udviklingen, er det imidlertid afgørende, at vi spiller direkte med. Hvis der blandt medlemmerne er personer, som har særlig interesse i udviklingen - ikke mindst i Hovedstadsområdet og region Midtjylland, hører sekretariatet gerne herom.
Kontaktperson i DMR: Susanne Andersen, san@di.dk |