Med trepartsaftalen fra 2007 mellem regeringen, KL, Danske Regioner, LO, AC og FTF fik mange ledere i det offentlige en ret til lederuddannelse på diplomniveau. Der skal nu stilles en bredere palet af anerkendte uddannelsestilbud på diplomniveau til rådighed for offentlige ledere.
Paletten skal indeholde både de eksisterende diplomuddannelser i ledelse, som udbydes af Professionshøjskolerne, og en række nye uddannelsestilbud på diplomniveau udbudt af private og offentlige aktører.
Målgruppen for infomøderne: private og offentlige udbydere af lederuddannelser. Udbydere kan være repræsentanter fra professionshøjskolerne eller fra private konsulentfirmaer og andre udbydere/ leverandører til den offentlige sektor af lederuddannelse. Mødet kan også have interesse for private udbydere, der ønsker at indgå i konsortier med professionshøjskolerne.
På infomøderne møder du repræsentanter fra de offentlige arbejdsgivere (Personalestyrelsen, KL og Danske Regioner), professionshøjskolerne, Undervisningsministeriet mv.
Der inviteres til informationsmøder i både vest og øst. Møderne bliver afholdt som følger:
Møde 1:
28. maj kl. 10-12:30
Kolding Kommune Uddannelsescenter Ågade 27
Møde 2:
29. maj kl 12:30-15:00
Ingeniørforeningens Mødecenter Kalvebod Brygge 31-33 1780 København V.
Du kan læse mere om møderne på Personalestyrelsens hjemmeside hvor du også kan tilmelde dig til møderne. Husk at fristen for tilmelding løber til den 18. maj. |